Laugets bårer

Begravelsestilbehør

Ligbårer. 1) (Fig. 111-14), 1737, af eg med udskårne ornamenter, 76 cm høj, 468 cm lang inklusiv bærestængernes ende knopper, 89 cm bred.291 Båren har forsænket lad med omløbende ramme og lange bærestænger, der afsluttes af vindrueklaser med bladkrans. For enderne er kartoucher i gennembrudt storakantus, hvori der er et skjold medanker over et vinget timeglas (fig. 113). Langsiderne er prydet med hængestykker i form af massive kartoucher, på bårens ene side med et skib for fulde sejl og vajende flag, på den anden side med den opstandne Kristus med sejrsfane og flagrendehår stående på en vinget klode (fig. 111-12). Benenes sideknægte danner akantuskartoucher og har øverst et laurbærkranset, flagermusevinget kranium, derunder tre rosetter, ophængt i bånd med sløjfe og kvaster (fig. 114).

Fig. 114. Detalje af ligbåre nr. 1, 1737 (s. 2007). Foto Arnold Mikkelsen 2007

Benene hviler på fodstykker, udformet som en dyrepote eller -klo. På de glatte lister, som indrammer ladet, er malet indskrift i forgyldt fraktur, på den ene langside »Saalænge Kierteminde Staar og denne Baare varer/ Saalænge Skib paa Søen gaaer og unge Søemænd farer/ Skal og Monarchens Naade staaei hver en Siæl indskrevet/ Som gav os Haand og Segl paa at dette Værk blev drevet«, på den anden »De Døde til sin Grav og Hvile paa mig bæres/Naar ieg med Sørgedragt og store Følger Ære/Er Siælen i sin Fryd og Kroppen i sin Roe/ Vel den der bæres bort i salig Haab og Troe«

(jf. fig.111a-b).

Båren er sortmalet med hvide detaljer, de udskårne dele er stafferet med rig brug af forsølvning og detaljer i blåt, rødt og guld. Den tilhører Skipperligbærerlavet og anvendes ved lavsmedlemmernes begravelser. Hensat i tårnrummets sydside.

2) (Fig. 115-18), 1737(?), af eg, 67 cm høj, 368 cm lang inklusiv bærestængernes endeknopper, 74 cm bred. En forenklet udgave af nr. 1 med malede dekorationer i stedet for skårne. Forsænket lad med omløbende ramme og bærestænger afsluttet af vindrueklaser. Endestykkerne har udsavet bladeller bølgeværk, der gentages på overkanten af benenes tværstivere. Langsiderne er prydet med kartouchehængestykker, mens benene har profilerede knæ og fodstykker samt svejfede sideknægte. De malede dekorationer er variationer over de skårne motiver på nr. 1: Endestykkerne har skjold med anker over vinget timeglas, indfattet af akantus med blomsterstand, mens tværstiverne har opadvendte fakler, krydslagte over et kors og flankeret af grangrene (fig. 117). Langsidens kartoucher har henholdsvis den opstandne Kristus (fig. 115-16) og et skib for fulde sejl. Endelig har benene foroven timeglas med flagermusevinger, derunder en roset i båndophæng med sløjfe (fig. 118). På ladets glatte rammelister er indskrift med forgyldt fraktur, på den ene langside »Min Pragt er sørgelig og sort til Trøst vil jeg dog sige/ Et Legeme her bæres bort hvis Siæl er i Guds Rige«, på den anden »Seer Dødens Bud O! tænker paa Sidste Ting og hører/ Til Livet skulde de opstaae som ieg til Graven fører « (jf. fig. 115a-b). Båren er stafferet som nr. 1 og har tilsvarende tilhørsforhold, brug og placering.

I 1694 omtales fire ligbårer, to store, hvoraf den ene ubrugelig, og to mindre (til børn). I 1705 måtte den ene repareres efter at være blevet ødelagt af to løbske heste i forbindelse med en begravelse.

 

Fig. 116-117. Detaljer af ligbåre nr. 2, 1737(?) (s. 2008). Foto Arnold Mikkelsen 2007

Et ligklæde fra 1696, skænket af Johan Glysing og hustru Anna Mølken til udlejning ved begravelser

Klædet blev i tre år opbevaret af Johan Glysings arving, kirkeværge Christoffer Mogensen, før han pålagdes at aflevere det til kirken. 1705 udførtes et †skrin til klædet (†kiste nr. 1).243 2) Anskaffet 1717, fra 1722 opbevaret i †kiste nr. 2.39 Kasseret 1761. 3) 1761, indkøbt på Manufakturhuset og syet af Albert skrædder.40 1827 var klædet næsten ubrugeligt, kasseret 1837.292 4) Fra 1858 nævnes atter et ligklæde.

.