Dystløb

Endnu før Kerteminde ligbærerlaugs oprettelse 1737 har der været afholdt bådeoptog og dystløb i Kerteminde. Man kaldte dystløbet “vaterspil”;  men talte også om at “skyde(s) i strande”. Nutildags bruger man ordet dystløb.

I 1722 har der fundet et dystløb sted; det er sikkert den ældst kendte omtale af et folkeligt dystløb her til lands, og oplysningen skyldes en ren tilfældighed, idet nemlig skikken gav anledning til en retssag. Den 24. februar 1729 følte den pietistiske kapellan i Kerteminde, Morten Boesen, sig nemlig foranlediget til at klage til stiftamtmanden i Odense over et påtænkt dystløb:

“….. her i byen skal på lørdag istedetfor fastelavnsløben oprettes en foragelig leg af skibsfolk, kaldet vattenspil, som sker på stranden, hvor den ene støder den anden udi vandet, og siden går hus for hus at trygle folk over for penge til drikke og spille-gilde, som vil forårsage drukkenskab, sværgen og banden—…. og uanset al min velmente formaning til samme skibsfolk om at lade slig forargelig leg fare, har de dog med stor trussel og trodsighed allerede begyndt at gøre tværtimod, ja det som endnu mere er at bejamre at den forargelige leg, som i 7 år har ikke været brugt, vil de nu i denne bedrøvelige tid sætte i værk”.

Der er næppe tvivl om, at det er gået lystigt til ved festen; selv nutildags spiller de stærke drikke en ikke ringe rolle, og dengang har det med den ubegrænsede mulighed for at få brændevin været tifold værre. De under bådeoptoget indsamlede penge og varer er sikkert udelukkende gået til æde- og drikkegildet og ikke som nu til velgørende formål. Advarslen har øjensynlig mere været rettet mod svireriet og dets følger end mod selve dystløbet.

14 februar 1734 advarede sognepræsten, magister Oluf Bagge, ved højmessen i kirken fra prædikestolen mod dystløbet; det kom herover til en retssag ved Kerteminde byting, og præsten måtte trods sine 60 år møde i retten for at gøre rede for sin prædiken mod den” svir, som skibsfolkene havde afholdt efter et Vattenspil”.